Tandspidser og tandkroge

TANDSPIDSER.
Kindtænderne er placeret i 4 såkaldte arkader med 6 tænder i hver. I hver tandarkade sidder tænderne så tæt, at de fungerer som én lang tand. Hesten formaler sit foder ved at bevæge underkæben i elipseformede bevægelser. Da afstanden mellem kindtænderne i undermunden er mindre end i overmunden vil der naturligt opstå
tandspidser. Hesten tygger kun med en side af gangen. Tandspidser er nok den mest almindelige lidelse i munden. Tandspidser optræder på ydersiden af tænderne i overmunden og på indersiden af tænderne i undermunden.

Tandspidser kan give sår på slimhinden i kinden og på tungen. Tandspidserne på de forreste kindtænder kan give store sår når man spænder næsebåndet så kinderne presses ind mod dem.
Symptomer på, at hesten kan have tandspidser kan være hovedrysten under foderoptagelse og ridning, savlen, tyggebesvær og fodertab. Tandspidser fjernes ved den regelmæssige tandraspning.

 
TANDKROGE.
Tandkroge sidder som regel på den forreste kindtand i overmunden og på den bagerste kíndtand i undermunden i begge sider. Tandkroge kan opstå fordi de fodres på en måde, så de står med hovedet løftet. Derved trækkes kæben tilbage og tandrækkerne passer ikke sammen. Desuden kan de opstå, hvis hesten har over eller underbid. Tandkroge kan blive så store, at de berører tandkødet i den modstående kæbe. Dette kan være smertefuldt både under ridning og når hesten tygger.
Tandkroge fjernes ved den rutinemæssige tandraspning .

Tlf. 21 49 21 56