Ulvetænder

Ulvetænder er rudimentære tænder. De bryder normalt frem omkring 6 til 12 mdr. alderen. Ulvetænder forekommer hyppigere hos hopper end hos hingst og vallakker. De findes, normalt lige foran de første kindtænder i overmunden, men kan også forkomme i undermunden, selv om det er mere sjældent. Blinde ulvetænder er tænder der ikke er brudt gennem tandkødet oftest fordi de
ligger langs med knoglen. De kan derfor ikke ses, men kan mærkes under tandkødet. Mange ulvetænder falder ud i forbindelse med at hesten skifter fra mælketand til den blivende tand på den
første kindtand. Det sker omkring 2,5 års alderen.

Det er ikke alle ulvetænder , som det er nødvendigt at fjerne. Mange heste kan rides uden problemer med ulvetænder. Tænder der er løse eller som er skjulte bør fjernes. Er der irritation af tandkødet
omkring tanden kan det også være nødvendigt at fjerne den. Det er nemmest at fjerne tanden når hesten er omkring 1,5 til 2 år. Tanden sidder på dette tidspunkt ikke så fast. Ulvetænder fjernes på
den bedøvede hest. Der anlægges en lokal bedøvelse inden tandkødet og tanden løsnes, hvorefter den kan trækkes ud med en tang. Tandroden kan knække under udtagningen. Rodstumpen kan
normalt fjernes med en mindre tang. Skulle der blive en stump tilbage spiller det normalt ingen rolle. Stumpen resorberes eller den kan blive afstødt senere. Det efterladte sår opheler normalt i løbet af en uge og kræver ikke antibiotika behandling.
Ulvetænder må kun fjernes af dyrlæger!

Tlf. 21 49 21 56